Jerry Jones, der i sidste ende vil beslutte Tony Romos fremtid, har fortsat ikke nyt at dele med offentligheden.

Siden år 2003 har Tony Romo været synonym med Jerry Jones’ Dallas Cowboys franchise, men alt tyder på – i takt med unge Dak Prescotts sublime rookie-sæson – at det lykkelige forhold snart vil briste. Spørgsmålet er blot, om Tony Romo vil blive fritstillet, eller om det lykkes Dallas Cowboys at få noget i retur for den garvede quarterback.
I forbindelse med Cowboys’ fejring af 25-året for franchisets Super Bowl-vindende hold fra 1992, blev Jerry Jones spurgt om nyt på Romo-fronten. Holdejeren kunne hertil svare, at “der endnu ikke er blevet truffet en afgørelse, men at ledelsen arbejder benhårdt på at finde en løsning”.


Medierne menes at vide, at Tony Romo ønsker at blive fritstillet så hurtigt som muligt, så han kan finde en ny arbejdsgiver. Cowboys ønsker omvendt – og selvsagt – at trade Romo væk, da man er overbevist om quarterbackens markedsværdi.
https://twitter.com/zennie62/status/832344300713287680