Den 28-årige forsvarsspiller DeShawn Shead skifter Seattle Seahawks ud med Detroit Lions, hvor han har sat sin underskrift på en et-årig kontrakt.

Seattle Seahawks fritstillede mandag DeShawn Shead, men cornerbacken har ikke skullet vente længe på at finde sit nye hold. Han har allerede skrevet under på en et-årig kontrakt med Detriot Lions. Det bekræfter klubben selv.

NFL Networks Ian Rapoport rapporterer desuden, at Shead vil tjene $3,5 millioner, men at han kan tjene yderligere $3 millioner baseret på hans præstationer.

Shead blev i 2016 starter på Seahawks-forsvaret og viste lovende takter. Han fik imidlertid ikke muligheden på at bygge videre på sine fornemme præstationer, da han i den sæsons slutspil rev sin akillessene over. Den skade ødelagde også den netop overståede sæson, hvor Shead kun nåede at optræde i to kampe.

Derfor er det også svært at forestille sig, at 28-årige Shead vil få en startplads hos Lions med det samme. Han er dog en erfaren og alsidig cornerback, der kan spille både på ydersiden og indersiden, og det ligner en god tilføjelse til en allerede talentfuld secondary.